Britisk højesteret afgiver kendelse om parlament tirsdag
Brexit-demonstrant ved Londons højesteret, som tirsdag afsiger kendelse om, hvorvidt premierminister Boris Johnsons beslutning om at suspendere det britiske parlament i fem uger var ulovlig. Foto: Tolga Akmen/Ritzau Scanpix
Tolga Akmen/Ritzau Scanpix
Storbritanniens øverste domstol vil tirsdag afsige kendelse om suspenderingen af det britiske parlament.
Storbritanniens øverste domstol vil tirsdag afsige kendelse om, hvorvidt premierminister Boris Johnsons beslutning om at suspendere det britiske parlament i fem uger var ulovlig.
Hvis beslutningen går imod Johnson, kan han blive anklaget for at have givet dronning Elizabeth urigtige oplysninger, da hun godkendte at sende lovgiverne hjem.
Den britiske højesterets 11 dommere vil afsige deres kendelse klokken 10.30 i London (klokken 11.30 dansk tid).
EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, mener, at en aftale om brexit kan nås inden den 31. oktober, rapporterede Sky News på baggrund af et interview med Juncker, som tv-stationen vil bringe på søndag.
- Jeg gør alt for at få en aftale, fordi jeg ikke kan lide idéen om ingen aftale, siger Juncker i et interview, som Sky News bragte søndag.
EU blev i april enig med Storbritannien om at udsætte brexit til 31. oktober.
Et flertal i det britiske Underhus vedtog dog for et par uger siden et lovforslag, der skal blokere for et brexit uden aftale. Er der ingen aftale, skal Johnson bede EU om, at få fristen udskudt til 31. januar.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned