Politiet og ansatte i Røde Kors siger, at lægen er halshugget.
Lægen Khalil Rasjed Dale arbejdede for Den Internationale Røde Kors Komite (ICRC), men i januar blev han bortført i Quetta.
Dale blev bortført 5. januar, da han var på vej hjem fra arbejde. Det menes, at det var en gruppe militante, som bortførte ham.
Omkring otte mænd standsede ham i hans bil og bortførte ham
- ICRC fordømmer i kraftigst mulige vendinger denne barbariske gerning, siger Yves Daccord, ICRC's generaldirektør, i en erklæring.
- Alle os i ICRC og britisk Røde Kors deler sorgen og forfærdelsen med Khalils familie og venner, siger Daccord.
Avisen the Telegraph skriver, at liget ifølge lokale kilder var fyldt med kugler, og at det blev fundet i en sæk.
Ifølge avisens oplysninger var der vedhæftet en seddel på sækken, hvori det hed, at han var myrdet, fordi der ikke blev betalt løsepenge.
Khalil Rasjed Dale blev 60 år. Han konverterede for 30 år siden til islam og var således muslim.
Han havde arbejdet i Quetta i omkring et år, da han blev bortført.
Tidligere har han arbejdet i nogle af verdens farligste områder, herunder Somalia, Irak og Afghanistan.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker