Britisk minister henter brexit-inspiration på møde i Norge
- Fra norsk side fortalte vi blandt andet om, hvordan vi arbejder med at tage ny teknologi i brug for at sikre god grænsekontrol og samtidig gøre grænsepassage og vareimport enkelt for både almindelige mennesker og virksomheder, siger finansminister Siv Jensen. Foto: Scanpix/Daniel Leal-olivas
Scanpix/Daniel Leal-olivas
Philip Hammond, den britiske finansminister, har indledt en rundtur i Europa i Oslo med snak om EU-exit.
Den britisk finansminister, Philip Hammond, har tirsdag indledt en europæisk charmetur - uden medier og nysgerrige spørgsmål - hos Norges finansminister, Siv Jensen, i Oslo.
På mødet hentede Hammond tilsyneladende inspiration til den fremtid, der venter Storbritannien uden for EU.
- Fra norsk side fortalte vi blandt andet om, hvordan vi arbejder med at tage ny teknologi i brug for at sikre god grænsekontrol og samtidig gøre grænsepassage og vareimport enkelt for almindelige mennesker og virksomheder, siger Jensen.
Mødet stod ikke i Siv Jensens mødekalender før mandag eftermiddag. Det skyldes ifølge det norske finansministerium usikkerhed om tidspunkt og tema for mødet. Der var ingen anledning for pressen til spørgsmål.
Den britiske avis The Telegraph skriver, at Hammond indleder "en charmetur" i Norge og Sverige, hvorefter han rejser videre til Holland, Spanien og Portugal.
Siv Jensen fik også anledning til at rose EØS-aftalen mellem Norge og EU.
- Jeg pegede også på, hvor vigtig EØS-aftalen er for Norge og for erhvervslivet. Norge er en åben økonomi, og Storbritannien er en vigtig handelspartner og allieret, siger den norske finansminister.
Hammond var før folkeafstemningen om EU-udmeldelse fortaler for, at briterne skulle blive i EU.
Ifølge BBC skal han snart holde en tale om brexit. I den tale vil han påpege, at London som finansielt centrum er vigtig for EU og for resten af verden.
Han vil argumentere for, at en frihandelsaftale, som omfatter finansielle tjenester, er vigtig for Europa og for verden.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned