Natos luftangreb på to tankbiler i det nordlige Afghanistan med op mod 90 dræbte som det kontante resultat møder nu kritik internt i millitæralliancen. Storbritanniens udenrigsminister, David Miliband, frygter, at angrebet og de mulige civile tab kan skade opbakningen fra afganerne til kampen mod Taliban.
- Det er helt afgørende, at Nato og den afganske befolkning holder sammen. Vi har et meget stærkt engagement fra Nato, men vi har også brug for et stærkt afghansk engagement, og det er klart, at hændelser som denne undergraver det, siger Miliband.
- Derfor er det vigtigt, at vi er meget åbne og klare omkring, hvad der er sket, og sikrer os, at det ikke sker igen, fortsætter han ved ankomsten til et EU-udenrigsministermøde i Stockholm.
Også den italienske udenrigsminister, Franco Frattini, siger, at "det seneste angreb vækker bekymringer".
På EU-mødet, som fortsætter lørdag, er Afghanistan et af hovedemnerne. Og ved ankomsten til mødet udtrykte flere ministre opbakning til beslutningen fra Natos generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, om at lave en hurtig undersøgelse af luftangrebet.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker