Årets mest omtalte brudekjole er lavet af et britisk modehus. Catherine Middletons kjole, som kort før klokken 12.00 dansk tid blev afsløret, står modehuset Alexander McQueen bag.
Kjolen er lavet af modehusets kreative direktør, Sarah Burton, og hun har ifølge det britiske hof arbejdet tæt sammen med bruden om at skabe kjolen.
Allerede for uger siden begyndte spekulationerne i medierne at pege mod Sarah Burton som designer af nok årets mest omtalte kjole.
Burtons efterår-vinterkollektion 2011, som blev vist i Paris tidligere i år, var tilmed lavet over temaet "En snedronning ved sit hof" og indeholdt blandt andet en håndlavet brudekjole med en sværm af hvidt og elfenben.
Sarah Burton kommer fra Manchester og og har været i modehuset Alexander McQueen i 12 år, de seneste år inden designerens død arbejdede hun som hans højre hånd. Sidste år efter McQueens selvmord i februar blev hun udnævnt til kreativ direktør.
Valget af Modehuset Alexander McQueen kaldes af mange det logiske og oplagte valg af designer, og håbet er, at det kan være med til at løfte den britiske modeindustri.
Modehuset har tidligere vakt opsigt med sine kreationer, blandt andet en knaldrød kjole, som den amerikanske præsidentfrue Michelle Obama bar til en statsmiddag med Kinas præsident Hu Jintao.
De har også leveret kjoler til Cate Blanchett, Lady Gaga og Gwyneth Paltrow.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker