Britisk parlamentsmedlem er anklaget for overgreb
En britisk politiker nægter sig skyldig i anklager om seksuelt overgreb begået i 2008. Retssag ventes i juli.
Et britisk parlamentsmedlem fra De Konservative står over for en retssag, efter anklager om at han har forgrebet sig på en mindreårig dreng.
Det melder anklagere fredag.
Den 47-årige Imran Ahmad Khan, der repræsenterer den nordlige engelske by Wakefield for premierminister Boris Johnsons parti, står anklaget for et seksuelt overgreb mod en 15-årig dreng i 2008.
Khan nægtede sig skyldig, da han torsdag var for en dommer. Han afviser også anklagerne på Twitter.
- Lad mig gøre det klart fra starten, at jeg på det kraftigste benægter de beskyldninger, der er over 13 år gamle, skriver den konservative politiker på Twitter.
- Denne sag er dybt foruroligende for mig, og jeg tager det selvfølgelig ekstremt alvorligt, tilføjer han.
Khan, der blev valgt til parlamentet i 2019, skal møde i retten den 15. juli. Han er blevet løsladt mod kaution før hans retssag.
En talsmand fra Khans parlamentariske gruppe melder fredag, at Khan er blevet suspenderet, og at sagen ikke vil blive kommenteret, mens retssagen er i gang.
Før Khan blev valgt ind i parlamentet arbejdede han for FN som specialist for politiske anliggender i Somalia.
Han var med til bryde oppositionspartiet Labours røde mur ned i det nordlige England ved valget i 2019.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde