For blot et par måneder siden var han tæt på at købe sig ind i den kriseramte svenske bilfabrik Saab. Men natten til fredag blev den russiske finansmand og milliardær Vladimir Antonov anholdt i London mistænkt for svindel og bedrageri for milliarder.
Også Antonovs forretningspartner Raimondas Baranasuskas er anholdt.
Anholdelserne sker efter anmodning fra myndighederne i Litauen, hvor den 36-årige Antonov er under mistanke for at have svindlet for et milliardbeløb.
Litauens bagmandspoliti har udstedt en international arrestordre, fordi den mistænker Antonov for at have tømt den lettiske bank Krajbanka for penge gennem sin litauiske bank Snoras.
Ifølge den Litauiske statsanklager har Antonov fusket med regnskaberne for at hvidvaske penge og desuden gennemført omfattende bedrageri via de to banker.
Anklageren mener, at Antonov har kanaliseret store beløb gennem bankerne for at finansiere andre projekter, uden at pengeoverførslerne er registreret.
Ifølge bagmandspolitiet mangler der cirka otte milliarder kroner i Snoras-bankens kasse, mens der mangler cirka en milliard kroner i Krajbanka.
I april i år kom det frem, at Antonov var interesseret i at købe Saab gennem den hollandske sportsbilfabrik Spyker, som han er delejer af. I efteråret var Antonov inde i forhandlinger om at købe dele af Saab direkte.
Ingen af de to handler blev dog til noget, og Antonov er nu helt ude af forsøget på et redde Saab.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde