Britisk politi jager to brødre efter 39 menneskers død
Premierminister Boris Johnson og chefen for politiet i Essex, Ben-Julian Harrington,og indenrigsminister Priti Patel nedlagde ved en ceremoni mandag blomster i Grays i Essex øst for London til minde om 39 mennesker, som døde i en lastbil nær London i sidste uge. Foto: Pool New/Reuters
Pool New/Reuters
Britisk politi jager to brødre fra Nordirland i sag om 39 menneskers død i lastbil nær London.
Britisk politi jager to brødre fra Nordirland i sagen om 39 menneskers død i en lastbil nær London i sidste uge.
De to eftersøgte mænd er ifølge politiet i Essex den 40-årige Ronan Hughes og hans bror Christopher, 34 år. De er mistænkt for uagtsomt manddrab og for at være med i en menneskesmuglerring.
- Det har afgørende betydning for vores efterforskning, at vi finder Hughes-brødrene og afhører dem, siger den ledende efterforsker i politiet, Stuart Hooper.
- På nuværende tidspunkt antager vi, at de er i Nordirland, men de har også forbindelser i republikken Irland, siger Hooper. Han opfordrer alle med informationer i sagen om at kontakte hans team.
Mandag blev lastbilens chauffør, Maurice Robinson, fremstillet i retten og sigtet for blandt andet uagtsomt manddrab, hvidvask af penge og hjælp til menneskesmugling.
Politifolk fra Vietnam er på vej til Storbritannien for at bistå med identifikationen af ofrene, skriver lokale vietnamesiske medier.
Britisk politi har sendt papirer til Vietnam, der arbejder på at identificere de mange døde, der blev fundet i en lastbilcontainer i Essex onsdag i sidste uge.
Myndighederne er begyndt at samle dna-materiale fra familier i provinserne Nghe An og Ha Tinh, hvor flere af de formodede ofre menes at være fra.
I første omgang mente politiet, at de 39 ofre formentlig var kinesere. Men siden har flere vietnamesiske familier henvendt sig til politiet. De frygter, at deres familiemedlemmer er blandt de døde.
Sagen har skabt øget opmærksomhed og debat omkring menneskesmugling og kampen mod den.
Omkring ti procent af de formodede 7000 ofre for slaveri, som blev fundet i Storbritannien sidste år, var vietnamesere. De fleste er smuglet til landet for at arbejde med dyrkning af cannabis og i manicure-saloner.
FN anslår, at der på globalt plan er fanget over 40 millioner mennesker i moderne slaveri. I de netværk, som står bag denne form for handel, er der en omsætning på over 150 milliarder dollar (over 1000 milliarder kroner).
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde