Britisk politi, der undersøger beskyldninger om journalisters telefonaflytninger, har fredag ransaget kontorerne på tabloidavisen Daily Star. Det sker få timer efter anholdelsen af en af avisens journalister, en tidligere ansat på den skandaleramte News of the World.
- Jeg kan bekræfte, at der er en ransagning i gang på en kontoradresse i det centrale London, oplyser en talsmand fra Londons Metropolitan Police på en forespørgsel om, hvorvidt Daily Stars redaktionslokaler er blevet ransaget.
Ransagningen fandt sted få timer efter, at Clive Goodman, som nu arbejder for Daily Stars søndagsudgave, blev anholdt efter beskyldninger om korruption. Han blev fængslet i 2007 for telefonaflytning, mens han var ansat som royal medarbejder på News of the World.
Politiet, der undersøger bestikkelse af politifolk og telefonaflytning af den Rupert Murdoch-ejede avis, News of the World, anholdt den 53-årige Goodman i hjemmet i Surrey, syd for London, oplyser Metropolitan Police.
Undersøgelser af de ulovlige telefonaflytninger har hidtil været koncentreret om avisen News of the World, som lukker på søndag efter 168 års udgivelse.
The Star ejes af forretningsmanden Richard Desmond og har ingen forbindelse til mediemogulen Rupert Murdochs News Corp, som ejer den skandaleramte News of the World.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker