Britisk regering advarer bankerne
Hvis de britiske banker ikke kan finde ud af at holde deres risikofyldte investerings- og finansafdelinger adskilt fra de mere almindelige bankforretninger, så kan det være, at de britiske myndigheder må hjælpe til.
Det siger George Osborne, den britiske finansminister.
Han vil have de almindelige bankforretninger afskærmet fra investeringsaktiviteter, sådan at det ikke fremover bliver aktuelt for staten at gribe i statskassen for at redde banker, der er kommet galt af sted på grund af investeringer, som er slået fejl.
Den konservative regering i Storbritannien har fremlagt lovgivning, der dramatisk ændrer den finansielle sektor.
- 2013 er året, hvor vi genstarter vort banksystem, siger Osborne.
- Min besked til bankerne er klar: Hvis bankerne bryder reglerne, så vil tilsynet og finansministeriet få magt til at opdele bankerne helt. Total separation, ikke bare en ring omkring, siger han i en tale i det sydlige England.
Ifølge Osborne har regeringen blandt andet planer om at etablere et helt nyt tilsyn, der skal have bemyndigelse til at holde bankerne så sunde, at de ikke igen kan få landets økonomi i knæ.
Der kommer nye love, der skal beskytte skatteydere, sådan at de ikke skal bøde, hvis storfinansen begår fejl.
Desuden siger, Osborne, så skal hele kulturen og etikken i banksektoren ændres.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde