Britisk regering dropper karantænekrav for over 50 lande
Den britiske regering vil fredag offentliggøre liste over lande, der fremover undtages karantænekrav, siger transportminister Grant Shapps. Foto: Andrew Parsons/10 Downing St/Reuters
Andrew Parsons/10 Downing St/Reuters
Transportminister bekræfter, at der er udarbejdet liste over lande, hvorfra indrejse ikke udløser karantæne.
Den britiske regering dropper stramme karantænekrav for indrejsende fra mere end 50 lande.
Det bekræfter den britiske transportminister, Grant Shapps, fredag ifølge flere britiske medier, heriblandt BBC.
- Der vil komme en liste med over 50 lande. Hvis man lægger de oversøiske territorier oven i, er det omkring 60, siger han.
Storbritannien har indført obligatorisk karantæne for alle indrejsende i et forsøg på at bremse smittespredningen af coronavirus.
Kravene er upopulære blandt mange briter, der gerne vil have mulighed for at tage på sommerferie. Også luftfartsselskaberne har lagt pres på regeringen for at få den til at afskaffe karantænekravet.
Grant Shapps oplyser, at den fulde liste over lande, der nu bliver fritaget karantænekravene, vil blive offentliggjort senere fredag.
Ifølge BBC står blandt andet Frankrig, Tyskland, Spanien og Italien på listen.
Karantænekravene vil ifølge mediet blive ophævet fra 10. juli.
Meldingen fra den britiske regering kommer, efter at EU-landene har udarbejdet en liste med 14 lande, som betragtes som sikre lande.
Fra 1. juli er indrejse fra disse lande blevet godkendt fra unionens side.
Listen over godkendte lande vil blive revideret hver anden uge. Listen opdateres på baggrund af en række kriterier.
Antallet af coronasyge per 100.000 indbyggere skal blandt andet være under eller på højde med gennemsnittet i EU.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker