Storbritanniens nye koalitionsregering ventes at fremlægge et nødbudget tirsdag, hvor politikerne vil annoncere besparelser i den offentlige sektor og skattestigninger.
Finansminister George Osborne skal efter planen aflevere regeringens budget 13.30. Han indrømmede søndag, at det nye budget indeholder en ny bankskat.
- Jeg er fast besluttet på at sikre, at tiltagene er hårde, men også fair, siger Osborne til britiske BBC.
- Vi er ærlige omkring, at alle dele af samfundet bliver nødt til at bidrage, siger han.
Mens millioner af ansatte i den offentlig sektor kan forvente en lønnedgang, siger Storbritanniens premierminister David Cameron, at det er "fair" at presse de offentlige lønninger og pensioner.
- Der er ikke nogen måde at håndtere et budgetunderskud på 11 procent (af BNP, red.) ved kun at ramme de rige eller velfærdssnyltere, siger Cameron til avisen The Times.
Storbritanniens offentlige underskud nåede op på 1390 milliarder kroner i finansåret 2009/10.
Regeringskoalitionen fremlagde allerede i maj planer om besparelser for 55 milliarder kroner.
Det ventes, at momsen på varer skal stige fra 17,5 til 20 procent som en del af det nye nødbudget. Samtidig forventes banker at skulle betale en ny skat. Regeringen vil desuden ekstrabeskatte kapitalgevinster.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde