Der var penge på bordet, da den britiske finansminister, Alistair Darling, onsdag præsenterede sin nye "grønne" bank.
Det skete i forbindelse med fremlæggelsen af det kommende års budget. Traditionelt møder finansministeren op i parlamentet med en rød og temmelig slidt attachétaske. Det er den samme taske, der er brugt i generationer, og denne gang gemte den på et grønt bud på fremtiden i form af en milliardfond.
- Den vil kontrollere to milliarder pund (cirka 17 milliarder kroner) i værdier, bebudede Darling.
- Denne portefølje vil frigøre mange flere milliarder fra den private sektor. Fonden vil først og fremmest fokusere på at investere i grøn transport og vedvarende energi og navnlig havvindkraft, hvor Storbritannien allerede er ledende i verden, sagde han.
Forslaget var indeholdt i det budget, som forudser, at briterne i det kommende finansår skal låne 167 milliarder pund (1392 milliarder kroner). Det meget store underskud er et resultat af den globale økonomiske krise.
Darling fremhævede, at det er 92 milliarder kroner mindre end tidligere beregnet.
Det er den sidste finanslov, som Arbejderpartiregeringen fremlægger inden det snarlige parlamentsvalg. Det ventes den 6. maj.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker