Briterne skal spænde livremmen ind - rigtig meget, har den ny britiske regering besluttet.
Med et underskud på statsfinanserne på godt 11 procent af Storbritanniens bruttonationalprodukt meddelte den britiske finansminister, George Osborne, at der i første omgang skal spares 53 milliarder kroner.
Men det er kun begyndelsen. Endnu flere nedskæringer er i vente, når regeringen fremlægger en nødfinanslov i juni, advarer George Osborne.
- Vi har arvet en forfærdelig økonomisk situation. Men vi vil gøre det rigtige. I løbet af bare en uge har vi fundet besparelser i den offentlige sektor på 53 milliarder kroner, siger Osborne.
Britisk økonomi er ude i den værste krise i årtier. Arbejdsløsheden er stigende, investeringer faldende og de offentlige udgifter næsten ude af kontrol.
- Dette er kun det første skridt i en lang vej tilbage mod en genrejsning af landets økonomi. Endnu vanskeligere beslutninger venter uden tvivl, siger finansministeren.
Han vil i første runde spare på investering i it-udstyr, konsulentbistand og rejser for offentlig ansatte.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker