Britisk regering vil give amnesti for nordirske forbrydelser

Den britiske regering vil onsdag præsentere et lovforslag, der vil stoppe retssager for forbrydelser i Nordirland begået før 1998. Og dermed stoppe retsforfølgelsen for forbrydelser begået under den blodige konflikt i Nordirland fra 1960'erne til 1998.

Regeringen har tidligere luftet forslaget og onsdag bekræfter premierminister Boris Johnson i parlamentet, at det vil ske.

Historier om forslaget har udløst stor vrede i Nordirland, hvor både republikanere og nationalister mener, at det vil være en de facto amnesti for krigsforbrydelser begået i perioden.

Ifølge Irish Times er alle større nordirske partier samt Irlands regering imod. Det samme er grupper, der repræsenterer ofre for konflikten.

- På hvilket tidspunkt mistede vores regering al sin moralske, etiske og juridiske rygrad?, siger Julie Hambleton, hvis søster døde i forbindelse med en stribe republikanske bombeangreb på pubber i Birmingham 1974, til BBC.

En forening for familiemedlemmer fra "Ballymurphy Massakren" i 1971, hvor britiske soldater skød og dræbte ubevæbnede, civile katolikker, skriver til samme medie:

- Vi ser dette her som den britiske regerings kyniske forsøg på at give amnesti og begrave sine egne krigsforbrydelser.

Lovforslaget kommer efter en penibel sag, hvor tidligere britiske soldater har været anklaget for krigsforbrydelser. Flere sager er dog faldet fra hinanden, da afgørende beviser ikke har måttet bruges i retten.

I det britiske parlament - House of Commons - siger Boris Johnson onsdag:

- Jeg tror, at hele Huset anerkender ofrenes lidelser. Og intet, jeg kan sige eller gøre, kan mindske deres tab.

- Men befolkningen i Nordirland må se fremad. Og forslaget, der snart vil blive fremlagt, er balanceret.

- Det sørgelige faktum er, at mange tidligere medlemmer af de væbnede styrker, der for mange er i 70'erne, lever med en trussel om at blive ramt af chikanerende søgsmål. Det fremlægger vi en løsning på.

Konflikten mellem Irland og Storbritannien er flere århundreder gammel. Den bunder i både politiske, religiøse og økonomiske forskelle mellem befolkningsgrupper på Irland.

I moderne tid var det optøjer i byen Derry, der udløste det, der er kendt som "The Troubles".

Her kæmpede nordirske republikanere, der ønskede at samle Irland, mod nordirske unionister, der ønskede at fastholde Nordirland i Storbritannien, fra slutningen af 1960'erne til Langfredagsaftalen i 1998 en langstrakt væbnet kamp.

Den kostede over 3000 mennesker livet og sårede over 40.000.