Britisk regering vil starte EU-skilsmisse sidst i marts
Premierminister Theresa May kritiserer den skotske leder, Nicola Sturgeon, for at stille krav om endnu en uafhængighedsafstemning. May siger, at Sturgeon og det Skotske Nationale Parti (SNP) ser på udviklingen med "tunnelsyn". Foto: AP/Andrew Milligan
AP/Andrew Milligan
Theresa May kritiserer den skotske leder for at stille krav om endnu en uafhængighedsafstemning.
Talsmanden for den britiske premierminister, Theresa May, siger, at regeringen i London vil udløse artikel 50 sidst i marts, skriver Reuters.
Den såkaldte artikel 50 indleder processen med udmeldelse af EU - i daglig britisk tale brexit.
Talsmanden siger samtidig, at regeringen går 100 procent ind for, at der ikke bør finde en anden skotsk folkeafstemning sted om uafhængighed.
May kritiserer den skotske leder, Nicola Sturgeon, for at stille krav om endnu en uafhængighedsafstemning.
May siger, at Sturgeon og det Skotske Nationale Parti (SNP) ser på udviklingen med "tunnelsyn".
Hvis der kommer en afstemning, vil det være anden gang på fem år, at de skotske vælgere skal tage stilling til, hvorvidt Skotland skal være selvstændigt.
- Det tunnelsyn, som SNP udviser i dag, er dybt beklageligt, siger May.
- Partiet spiller et farligt spil med vort lands politiske fremtid. Politik er ikke et spil, siger May.
Skotlands førsteminister vil søge bemyndigelse til en "paragraf 30-ordre", så skotterne kan få en ny afstemning om løsrivelse fra Storbritannien.
Sturgeon mener, at betingelserne for en ny folkeafstemning om løsrivelse er på plads.
I 2014 valgte et flertal af skotterne at forblive en del af Storbritannien.
Men beslutningen var ifølge Sturgeon baseret på Storbritanniens fortsatte EU-medlemskab. Derfor er situationen en helt anden nu.
Et flertal af skotterne ønsker at blive i EU.
Forleden sagde en kilde i Mays regering ifølge avisen Financial Times, at en ny afstemning var uundgåelig.
- Jeg tror ikke, at vi er i stand til at standse det, sagde ministeren til avisen.
Skulle Skotland ende med at løsrive sig fra Storbritannien, er der ingen garanti for, at landet kan blive selvstændigt medlem af EU.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde