Britisk statssekretær er testet positiv for coronavirus
Den britiske statssekretær Nadine Dorries er blevet smittet med coronavirus. (Arkivfoto) Foto: Henry Nicholls/Reuters
Henry Nicholls/Reuters
Smitten rejser bekymring for, hvorvidt Nadine Dorries kan have smittet højtstående regeringsmedlemmer.
Statssekretær i det britiske sundhedsministerium Nadine Dorries er testet positiv for coronavirus.
Det oplyser hun i en erklæring tirsdag.
Nyheden rejser bekymring for, hvorvidt hun kan have smittet højtstående regeringsmedlemmer, skriver nyhedsbureauet AFP.
- Jeg kan bekræfte, at jeg er testet positiv for coronavirus, og at jeg er i hjemmekarantæne, udtaler det konservative parlamentsmedlem.
Britiske sundhedsmyndigheder er nu i færd med at spore, hvor Nadine Dorries er blevet smittet, og hvem hun har været i kontakt med.
Seks mennesker er hidtil bekræftet døde i Storbritannien som følge af det smitsomme coronavirus. Flere end 370 andre er bekræftet smittet.
Nadine Dorries, der hjalp med at udforme en ny lov, der har til formål at bekæmpe coronavirusset, er den første britiske politiker, der er blevet diagnosticeret med Covid-19.
Covid-19 er navnet på sygdommen, som det nye coronavirus fra 2019 forårsager.
Ifølge den britiske avis The Times har Nadine Dorries været i kontakt med hundredvis af mennesker, herunder Storbritanniens premierminister, Boris Johnson.
Nadine Dorries begyndte at få det dårligt fredag, idet hun var i færd med at underskrive de dokumenter, som erklærer Covid-19 for en anmeldelsespligtig sygdom.
Det betyder, at virksomheder kan få udgifter til sygdommen dækket af forsikringen.
The Times skriver videre, at Nadine Dorries angiveligt er i bedring.
Nyheden om den britiske statssekretær vil sandsynligvis føre til endnu flere opfordringer om at suspendere parlamentet på trods af regeringens modvilje mod at gøre det midt i en sundhedskrise, skriver AFP.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde