Britisk sundhedsarbejder sigtes for drab på otte babyer
En mand med et barn ved indgangen til Countess of Chester Hospital, hvor en kvindelig ansat er mistænkt for at have dræbt otte spædbørn. Foto: Andrew Yates/Reuters
Andrew Yates/Reuters
Kvinde, der har arbejdet på en afdeling for nyfødte, mistænkes for drab og drabsforsøg.
En kvindelig ansat ved et hospital i den britiske by Chester er blevet anholdt. Hun er mistænkt for at have dræbt otte spædbørn.
Kvinden, der har arbejdet på en afdeling for nyfødte, mistænkes også for drabsforsøg på yderligere seks børn, oplyser politiet.
En efterforskning blev indledt i maj sidste år og omfattede dengang 15 dødsfald blandt spædbørn over en toårig periode fra juni 2015.
- Derudover undersøger vi nu også sager, hvor børnene ikke døde, siger politikommissær Paul Hughes, som har ledet den første del af efterforskningen,
Hospitalet i Chester, der ligger lidt syd for Liverpool, havde selv foretaget undersøgelser, inden politiet blev kontaktet.
- Det var ingen let beslutning at politianmelde dette, men vi måtte gøre det for at komme til at forstå, hvad der er sket, så børnenes forældre kan få svar på alle deres spørgsmål, siger Ian Harvey, sygehusets medicinske chef, til Sky News.
Efterforskningen har i alt omfattet 17 babyers død og 15 alvorlige sygdomstilfælde. Politiet blev kontaktet, da hospitalet ikke kunne finde nogen forklaring på det stigende antal døde babyer.
- Det er en meget kompliceret og meget delikat efterforskning, siger politiinspektør Paul Hughes i en erklæring.
Myndighederne har ikke offentliggjort yderligere detaljer om den anholdte kvinde.
Der er årligt indlagt omkring 400 nyfødte på den ramte afdeling.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet