Britisk universitet vil ansætte Lego-professor
Lego-fonden vil donere 40 millioner kroner til et professorat og et forskningscenter på Cambridge Universitet.
Har du de rette kvalifikationer, vil det snart blive muligt at søge om at blive Lego-professor på et af verdens mest prestigefyldte universiteter, Cambridge University i England.
Universitetet har modtaget en donation på fire millioner pund, eller hvad der svarer til cirka 40 millioner kroner, fra Lego-fonden til at oprette et Lego-professorat med speciale i leg i uddannelse, udvikling og læring og et tilhørende forskningscenter.
Det skriver avisen Daily Telegraph.
Den kommende Lego-professor vil samtidig blive leder af et forskningscenter for leg i uddannelse, udvikling og læring - forkortet PEDaL - under fakultetet for uddannelse.
Ifølge universitetets eget tidsskrift, The Reporter, foreslår universitetets bestyrelse, at professoratet oprettes fra den 1. oktober 2015.
Hvor god, man skal være til at bygge med Lego, melder historien ikke noget om. Men ifølge The Telegraph kan professoratet søges af alle, hvis arbejde falder inden for professoratets generelle område.
Donationen fra Lego-fonden fordeler sig over 1,5 millioner pund til forskningscentret og 2,5 millioner pund til selve professoratet.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet