Britiske aviser fælder en hård dom over Theresa May
De britiske aviser er hårde ved Theresa May fredag, efter at hendes parti har tabt sit flertal i det britiske parlament. (arkivfoto) Foto: /ritzau/AP/Alastair Grant
/ritzau/AP/Alastair Grant
The Times kalder valget en ydmygelse og et mareridt for den britiske premierminister.
Dommen over den britiske premierminister, Theresa May, er hård i de britiske medier fredag morgen, efter at hun har tabt det parlamentsvalg, hun i april udskrev for at styrke sin position.
Med næsten alle stemmer talt op er det klart, at Theresa May og De Konservative har mistet det flertal, de havde før valget.
Theresa Mays døgn beskrives blandt andet som et mareridt.
- En ydmyget Theresa May opfordrer til en periode med stabilitet. Samtidig bliver hun opfordret til at træde tilbage, da hendes gambling med et hurtigt valg har givet bagslag, skriver The Times under overskriften "Theresa Mays valgmareridt".
Mirror skriver, at Theresa May er blevet "knust".
The Telegraph dækker valget under overskriften: "Storbritannien stemmer for kaos".
- Theresa May står over for stigende pres efter hendes katastrofale kampagne, skriver avisen.
Avisen citerer en anonym kilde hos De Konservative, der siger:
- Det er dårligt. Det er værre end dårligt. Hendes rådgivere bør forlade lokalet og aldrig vende tilbage. De bør blive forvist for evigt.
Den tabloide Daily Mail beskriver valgresultatet som "et katastrofalt nederlag" for May.
Den tidligere fodboldstjerne Gary Lineker skriver:
- Jeg tror, Theresa May har scoret årets selvmål.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde