Britiske brandmænd udskyder strejke for at stemme om lønudspil
Fagforeningen Fire Brigades Union (FBU) anbefaler sin medlemmer at stemme ja til det løntilbud, de britiske brandmænd nu har fået. En strejke er udskudt, til der er stemt om spørgsmålet. (Arkivfoto). Foto: Russell Cheyne/Reuters
I alt 12 procents lønstigning over to år er ikke så højt som inflationen, men fagforening anbefaler et ja.
En fagforening for britiske brandmænd, FBU, anbefaler lørdag dens medlemmer at tage imod et forbedret løntilbud.
Forinden havde fagforeningen udsat en planlagt strejke, så dens medlemmer i stedet kunne stemme om udspillet fra arbejdsgiverne.
Brandmændene får tilbudt en lønstigning på syv procent med tilbagevirkende kraft fra juli sidste år.
I juli i år skal der så komme endnu en lønstigning på fem procent, lyder det i tilbuddet.
FBU påpeger, at de tal er lavere end inflationen, der i 2022 lå på mere end ti procent.
Men det er stadig et "markant skifte" i forhold til de to procents lønstigning, der oprindeligt blev tilbudt, siger FBU's generalsekretær, Matt Wrack.
Han tilføjer, at fagforeningen anbefaler sine medlemmer at stemme ja til tilbuddet efter at have opvejet fordele og ulemper ved det.
Storbritannien har været præget af en bølge af strejker, der har ramt flere sektorer. Blandt andet har lærere, sygeplejersker, ambulanceførere og togførere nedlagt arbejdet i de seneste måneder.
Brandmændene skal sige ja eller nej til løntilbuddet ved en afstemning, der bliver holdt fra 20. februar til 6. marts.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker