Britiske diplomater mødes med dobbeltagents niece
Sergej Skripal under en retssag mod ham i Moskva i 2006. Foto: Scanpix/Yuri Senatorov/arkiv
Scanpix/Yuri Senatorov/arkiv
Et møde mellem Viktoria Skripal og britiske diplomater fandt onsdag sted på den britiske ambassade i Moskva.
Repræsentanter fra den britiske ambassade i Moskva har onsdag haft et møde med den tidligere dobbeltagent Sergej Skripals niece, Viktoria.
Det oplyser britiske diplomater til det russiske nyhedsbureau Tass.
- Viktoria Skripal spurgte til sin onkel, der fortsat er i kritisk tilstand i Storbritannien efter et angreb, der involverede nervegift, oplyser den unavngivne diplomat.
Viktoria Skripal har tidligere kontaktet den russiske ambassade i London for at få informationer om onklens tilstand. Det oplyste ambassaden fredag.
Sergej Skripal og hans datter Julia blev alvorligt syge, efter at de havde været eksponeret for nervegiften novichok i den engelske by Salisbury den 4. marts.
Hans tilstand er fortsat kritisk, mens datteren meldes uden for livsfare.
Skripal har tidligere arbejdet hemmeligt for den britiske efterretningstjeneste, mens han var agent for Ruslands spiontjeneste.
Han kom i 2010 til England efter en udveksling af spioner mellem USA og Rusland.
Den britiske premierminister, Theresa May, var hurtigt ude og anklage Rusland for at stå bag nervegiftangrebet. Som reaktion besluttede Storbritannien at udvise 23 russiske diplomater.
USA, Canada og en lang række EU-lande fulgte siden Storbritanniens eksempel ved at udvise 150 russiske diplomater. Rusland har svaret igen ved at udvise et tilsvarende antal diplomater fra de pågældende lande.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker