De Konservative og Liberaldemokraterne i Storbritannien er i store træk blevet enige om at arbejde sammen om at danne en ny regering efter valget i sidste uge.
Det rapporterer den britiske tv-kanal Sky News, som oplyser, at de to oppositionspartier vil præsentere et aftaleudkast for deres medlemmer senere mandag.
Ifølge Sky News er forhandlingerne inde i slutfasen.
Hverken Liberaldemokraterne eller de konservative ønsker at kommentere oplysningerne, og partiernes forhandlere vil ikke sige andet end, at der er gjort "betydelige fremskridt".
Det britiske valg, som blev afholdt i torsdags, resulterede i, at ingen partier fik et klart flertal.
Derfor skal Storbritannien fremover ledes af et såkaldt "hung parliament", der kan sammenlignes med en mindretalsregering eller en koalitionsregering.
Kun tre gange i det forgange århundrede - i 1924, i 1929 og i 1974 - har briterne oplevet en lignende situation.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde