En afghansk soldat har dræbt tre britiske soldater på en fælles patrulje i den sydlige Helmandprovins, siger unavngiven sikkerhedskilde.
To andre briter blev såret i angrebet, der skete nær Lashkar Gar, som er provinshovedstad i Helmand, hvor omkring 9000 britiske soldater er udstationeret.
Det er ikke første gang, at personer i de afghanske sikkerhedsstyrker dræber allierede udenlandske soldater. Det har skabt bekymringer om, i hvor høj grad Taliban har infiltreret det afghanske forsvar, der trænes og finansieres af Nato.
- Hvis dette er sandt, så er det meget beklageligt, siger Waheed Omer, talsmand for Afghanistans præsident, Hamid Karzai.
Nato skriver i en meddelelse, at tre af alliancens soldater er blevet dræbt, men giver ikke nogen detaljer om hændelsen.
Sidste år i november dræbte en afghansk politimand fem britiske soldater på en træningsbase i Helmand.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker