Britiske soldater indrømmer chikane i Afghanistan
To britiske soldater indrømmer, at de har chikaneret afghanske civile, da de var udsendt i det store ørkenland.
Soldaternes indrømmelse kom tirsdag under en høring ved en krigsret i den tyske by Sennelager, skriver The Guardian.
En af soldaterne indrømmede at have grebet en afghansk drengs hånd og presset den mod sit skridt, mens han sagde: "Rør mit særlige sted".
Krænkelsen blev begået, da soldaten var på patrulje i Afghanistan i december 2011, og under høringen kunne retten endda se en videooptagelse af hændelsen.
Den dømte, der trak sig fra militæret efter sin udsendelse i Helmand, indrømmede desuden at have fornærmet et andet afghansk barn, men blev renset for anklager om beskæmmende adfærd i et tredje tilfælde og for at have tvunget en afghansk pige til at røre ved sig i et fjerde tilfælde.
Den anden soldat, der stadig er i militæret, indrømmede over for dommeren, at han under sin udsendelse havde været med til at fotografere en afghansk mand med et skilt med påskriften "dumme pakistaner".
Også de to soldaters overordnede var anklaget for at have forsømt at reagere på hændelserne, men han blev frifundet.
De tre mænd har alle fået anonymitet under sagen, da det er blevet vurderet, at offentliggørelsen ville kunne bringe dem og deres familier i fare.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie