Det Muslimske Broderskab i Syrien afviser, at det står bag selvmordsbomber i Damaskus, som dræbte 44 mennesker.
- Det Muslimske Broderskab afviser disse påstande, siger Anas Airout, der repræsenterer broderskabet i Det Syriske Nationalråd - en paraplyorganisation for den syriske opposition.
Kort forinden var der dukket en meddelelse op på broderskabets hjemmeside, hvor det påtager sig skylden for bomberne fredag, der dræbte 44 mennesker og sårede 166.
Airout siger til nyhedsbureauet dpa, at den syriske efterretningstjeneste har hacket Det Muslimske Broderskabs hjemmeside og lagt den falske meddelelse.
- Det er ikke en del af det syriske Muslimske Broderskabs etik at dræbe sig eget folk, citerer han Zuheir Salem - broderskabets leder - for at sige.
I den meddelelse, som tidligere juleaftensdag dukkede op på broderskabets hjemmeside hed det, at det var udvalgte folk fra organisationen, der gennemførte angrebet i Damaskus for at straffe præsident Bashar al-Assad.
- En af vore sejrrige sunni-brigader var i stand til at ramme en af sikkerhedsapparatets statslige bygninger i hjertet af Damaskus ved en vellykket operation, som blev udført af fire af vore kamikazer blandt de bedste af vores glorværdige mænd, lød det.
Det Syriske Nationalråd beskylder præsident Assads regime for selv at stå bag angrebet.
Bomberne eksploderede uden for to bygninger, der tilhører de syriske sikkerhedsstyrker og den syriske efterretningstjeneste.
Eksplosionerne skete tre dage før, observatører fra Den Arabiske Liga lander i Syrien for at analysere situationen i Syrien efter snart 10 måneders folkeligt oprør mod landets autoritære leder.
FN anslår, at flere end 5000 personer har mistet livet under opstanden.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde