Broderskab fortryder opfordring til protest
Det Muslimske Broderskab i Egypten har fået kolde fødder og tilbagekalder sin opfordring til landsomfattende protester mod en amerikansk film, som beskyldes for at skænde profeten Muhammed.
I stedet anbefaler broderskabet "symbolske" demonstrationer uden vold for at give udtryk for vrede.
Den nye udmelding kommer efter de seneste dages voldsomme optøjer i Kairo og flere arabiske lande, der blandet andet har kostet den amerikanske ambassadør i Libyen livet.
- I lyset af begivenheder de sidste to dage, har Broderskabet besluttet kun at deltage i symbolske demonstrationer på Tahrir-pladsen, så der ikke sker mere ødelæggelse på ejendom eller, der bliver kvæstede og døde, som det er sket i fortiden, siger broderskabets generalsekretær, Mahmud Hussein.
Flere tusinde egyptere deltog tidligere på ugen i voldelige protester foran den amerikanske ambassade, som var udløst af den anti-islamiske film.
Fredag er der blevet kørt store betonblokke til den amerikanske ambassade for at forhindre forsøg på at storme den.
Fredag eftermiddag demonstrerer kun få mennesker foran ambassaden.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker