Broderskabets leder idømmes fængsel på livstid

En egyptisk domstol har lørdag dømt lederen af Det Muslimske Broderskab, Mohamed Badie, til fængsel på livstid.

Offentliggjort Sidst opdateret

Også 36 andre islamister skal tilbringe resten af deres liv i fængsel, mener domstolen, der samtidig stadfæster dødsdomme mod 10 andre tilhængere af Det Muslimske Broderskab.

Størstedelen af de dødsdømte er imidlertid på flugt, skriver AFP.

Mohamed Badie, der ved lørdagens retsmøde stod tiltalt for sin rolle i dødelige demonstrationer, har allerede modtaget dødsdomme i to andre sager.

De mange retssager mod Badie og andre medlemmer af broderskabet er rejst, efter at militæret sidste år væltede den islamistiske præsident, Mohamed Mursi.

/ritzau/AFP