Den britiske premierminister, Gordon Brown, opfordrer Nato-landene til at bakke op om den amerikanske præsident Barack Obamas beslutning om at øge antallet af soldater i Afghanistan.
- Jeg opfordrer alle vore allierede til at samle sig bag præsident Obamas strategi, siger Gordon Brown i en pressemeddelelse.
Storbritannien er det land, der har sendt næstflest soldater til Afghanistan efter USA. Den britiske regering bekræftede mandag, at den vil sende 500 ekstra soldater til landet. Dermed når det britiske bidrag op omkring 10.000 soldater.
- Storbritannien vil fortsat spille en stor rolle i at overbevise andre lande om at tilbyde soldater til Afghanistan-indsatsen, siger Brown.
Hans regering er vært for en stor konference om Afghanistan, der finder sted i London den 28. januar.
På konferencen ventes det blandt andet at blive drøftet, hvordan de internationale styrker gradvist kan overdrage ansvaret for sikkerheden til den afghanske regering.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker