Brown-familiens advokater kalder proces uretfærdig
Michael Brown Sr. og Rev. Al Sharpton bagved Brown-familiens advokat, Anthony Gray, tirsdag i Greater St. Mark Church i St. Louis County i delstaten Missouri. Foto: Jeff Roberson/AP/POLFOTOJeff Roberson/AP/POLFOTO
Storjurys afgørelse om, at betjent, der dræbte ubevæbnet sort teenager, ikke skal retsforfølges, kritiseres.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Advokater for Michael Browns familie kritiserer tirsdag på et pressemøde skarpt den proces, som førte til en jurys beslutning om ikke at retsforfølge den hvide politibetjent Darren Wilson, som i august skød og dræbte den sorte teenager i Ferguson i den amerikanske delstat Missouri.
Advokaterne Benjamin Crump og Anthony Gray siger tirsdag aften dansk tid, at processen har været uretfærdig, fordi anklageren i sagen befandt sig i en interessekonflikt, og fordi Wilson ikke er blevet afhørt. De siger, at der skulle have været udnævnt en særlig anklager.
- På hvilket tidspunkt er hans troværdighed blevet udfordret, spørger Crump retorisk.
Advokatens kritik går på, at Wilson ikke er blevet grundigt afhørt af juryen i september. Crump siger, at en førsteårs jurastuderende ville have klaret opgaven bedre.
Crump fordømmer også et symbiotisk forhold mellem anklageren i St. Louis County, Robert McCulloch, som er søn af en dræbt politibetjent, og det lokale politi.
Annonce
Michael Browns forældre skulle også have talt på pressemødet, men de blev afbrudt af tilråb fra den tilstedeværende menneskemængde og kom aldrig til orde. Efter at have genoprettet roen i salen tager Benjamin Crump igen ordet.
På Brown-familiens vegne beder han folk om at afstå fra voldshandlinger og opfordrer til ro. Han siger, at det er nødvendigt at foretage sig andet end at lave støj og uro. Crump kalder det upassende at brænde Ferguson af, som Michael Browns stedfar opfordrede til mandag.
Pastor Al Sharpton, en af veteranerne i kampen for sortes borgerrettigheder, mener, at Brown-sagen giver anledning til en ny landsdækkende kamp for større ansvarlighed hos politiet.
- Det er ikke kun et problem i Ferguson. Det er et landsdækkende problem. Det kan godt være, at vi har tabt første omgang, men kampen er ikke slut, understreger Al Sharpton.
Michael Brown Sr. og Rev. Al Sharpton bagved Brown-familiens advokat, Anthony Gray, tirsdag i Greater St. Mark Church i St. Louis County i delstaten Missouri. Foto: Jeff Roberson/AP/POLFOTOJeff Roberson/AP/POLFOTO
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde