Brown går af som Labour-leder

Den britiske premierminister, Gordon Brown, træder formentlig tilbage som leder af Labour-partiet.

Brown siger, at han vil "bede Labour om at igangsætte de processer, der er nødvendige" for at få udpeget en ny leder, og at han ikke selv vil "spille nogen rolle".

Samtidig siger Brown, at Labour vil indlede regeringssamtaler med Liberaldemokraterne, som allerede forhandler med De Konservative.

Sidste uges valg i Storbritannien endte med, at intet parti fik klart flertal.

/ritzau/Reuters

Storbritanniens premierminister, Gordon Brown, varsler, at han vil træde tilbage som leder for det britiske Labour-parti.

Offentliggjort Sidst opdateret