Det britiske regeringsparti, Labour, står over for "sit livs kamp" forud for valget den 6. maj, siger partileder Gordon Brown.
Han præsenterede mandag Labours valgprogram og understregede i sin tale, at partiet vil have fokus på at få økonomien på fode igen efter finanskrisen, hvis vælgerne giver det en fjerde regeringsperiode.
Labour sakker bagud i meningsmålingerne og risikerer at måtte overlade regeringskontorerne til de konservative efter valget.
- Dette er vort lands første valg efter krisen og det vigtigste i en generation. Hvis vi håndterer de store beslutninger rigtigt nu, vil vi ikke blot forny økonomien, men også forny vores politik og samfund, lovede Brown.
- Fremtiden vil blive progressiv eller konservativ, men den vil ikke være begge dele, tilføjede han.
Det er økonomien, der fylder mest i Labours partiprogram. Blandt hovedpunkterne er en halvering af statens underskud inden for de kommende fire år. Mindstelønnen skal sættes i vejret, og indkomstskatterne kommer ikke til at stige, lover Labour.
De øvrige britiske partier fremlægger også deres valgprogrammer i denne uge. Tirsdag er det de konservative, der præsenterer deres mærkesager for de kommende fire år.
Den seneste meningsmåling giver de konservative opbakning fra 37 procent af vælgerne, mens 31 siger, at de foretrækker at lade Labour fortsætte. 20 procent af de britiske vælgere siger, at de vil stemme på De Liberale Demokrater.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde