Bruxelles' lufthavn forbliver lukket torsdag
Lufthavnens ledelse tager senere onsdag stilling til, hvornår driften genoptages.
Bruxelles' store lufthavn, Zaventem, holdes også lukket torsdag som følge af angrebene tirsdag.
Det skriver lufthavnens ledelse på Twitter.
- Så snart vi får adgang til terminalbygningen, kan vi undersøge skaderne. Vi tager først derefter stilling til, hvornår driften af lufthavnen kan genoptages, lyder det.
To voldsomme eksplosioner rystede terminalen tirsdag morgen lidt før klokken 8. Dele af taget i afgangshallen røg ned.
Store dele af verden er i sorg efter det koordinerede angreb, og allerede tirsdag blev der i flere lande holdt et minuts stilhed til minde for ofrene. Mindst 30 mennesker mistede livet og over 200 blev såret.
I Bruxelles blev der onsdag klokken 12.00 holdt et minuts stilhed for ofrene.
Men også på rådhuset i Madrid, i det irske parlament, i Repræsentanternes Hus i USA og ved en baseballkamp i Havana, hvor den amerikanske præsident, Barack Obama, og Cubas præsident, Raul Castro, var blandt tilskuerne, blev der holdt et minuts stilhed.
I Paris, der ligeledes blev ramt af et blodigt angreb i november sidste år, blev Eiffeltårnet oplyst i farverne fra det belgiske flag: Sort, gul og rød.
Det samme var tilfældet for Trevi-fontænen i Rom og ved Brandenburger Tor i den tyske hovedstad, Berlin.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker