Bryggeridirektør i Kasakhstan anklages for kupplaner
Sikkerhedstjeneste beskylder erhvervsmand for at have planer om at destabilisere centralasiatisk nation.
Sikkerhedstjenesten i Kasakhstan beskylder en lokal erhvervsmand, Tokhtar Tulesjov, for at finansiere nylige regeringsfjendtlige demonstrationer.
Tjenesten beskylder også Tulesjov, der er bedst kendt som direktør for et af de største bryggerier i Kasakhstan, for at have planer om at destabilisere landet og for at ville tage magten i den centralasiatiske nation.
Han har været anholdt siden januar, men det er først nu, at myndighederne kommer med oplysninger om årsagen.
Tokhtar Tulesjov ville skabe forskellige urocentre gennem protestaktioner og masseuroligheder. Og på den måde ville han destabilisere situationen i landet. Det siger talsmand for Den Nationale Sikkerhedskomité (KNB) Ruslan Karasev.
- Vi har beviser for, at protesterne mod de såkaldte jordreformer, som fandt sted i Atirau Astana, Almatij, Uralsk og Kylorda, er foranlediget og finansieret af Tulesjov, siger han videre.
Flere personer, der er mistænkt for at have samarbejdet med erhvervsmanden, er blevet anholdt i de seneste dage.
Tulesjovs advokat har ikke kommenteret sagen i medierne.
Karasev siger, at to oberster, som er mistænkt for at stå i ledtog med direktøren, er blandt de anholdte. De havde kommandoen over to separate militærbaser.
Tulesjov var leder af Kasakhstans kontor i en organisation, som løbende analyserer faren for terrortrusler. Organisationen, som har base i Rusland, offentliggør antivestlige og prorussiske artikler på sin hjemmeside.
Blandt andet har den bragt historier om, at Islamisk Stat skulle sørge for våben til Ukrainske nationalister.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde