De belgiske politikere er blevet enige om de nedskæringer, der skal ske i finansloven for 2012.
Aftalen kom blot nogle timer efter, at kreditvurderingsinstituttet Standard & Poors sent fredag nedgraderede Belgiens kreditværdighed.
S&P sagde, at problemer i den belgiske banksektor og det, at der ikke er en regering til at gøre noget ved det økonomiske pres, har bidraget til nedgraderingen.
Analytikere vurderer, at aftalen om finansloven, hvis udgifter reduceres med 10 procent, også baner vej for, at Belgien langt om længe kan få en ny regering.
Politikerne har i de seneste 18 måneder forgæves forsøgt at blive enig om en regering.
Elio de Rupo, leder af de fransktalende socialister, har fået mandat af kong Albert til at danne regering.
Det var også ham, der fik budgetaftalen på plads, efter at han først havde truet med at forlade forhandlingsbordet.
Nu skal Rupo forsøge at få en regeringsaftale på plads.
- Kongen har bedt den ledende forhandler om at danne en ny regering så hurtigt som muligt, hedder det i en erklæring fra kongehuset.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde