Bulgarsk biskop fundet død på strand
En magtfuld og kontroversiel bulgarsk ortodoks biskop er tirsdag fundet død på en strand ved Sortehavet.
Politiet formodede først, at biskop Kiril af Varna var druknet, men de bulgarske medier rapporterer nu, at politiet behandler sagen som drab.
- I morges blev liget af biskop Kiril fundet på et strandområde nær Varna. Informationen er bekræftet af det lokale politi, skriver den bulgarske ortodokse kirke i en erklæring.
Biskop Kiril var et af de mest kendte medlemmer af den ortodokse kirke i det østeuropæiske land - både på godt og ondt.
Han var blandt andet kendt og omstridt for at have været spion for og samarbejdet med det kommunistiske styre, der kontrollerede landet fra 1944 til 1989.
Her bedrog han og flere af andre biskopper i landet tusindvis af bulgarer under den kolde krig ved blandt andet at videregive personlige oplysninger til kommuniststyrets efterretningstjeneste.
Men han har også flere andre gange trukket overskrifter i de bulgarske medier, fordi han jævnligt pralede af at være ejer af luksusbilen Lincoln MKZ. Bilen skulle have været en gave fra en forretningsmand.
Biskoppens fødenavn var Bogomil Kovachev, og han voksede op som forældreløs.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde