Bulldozere rykker ind i omstridt fransk flygtningelejr
Det førte til sammenstød, da bulldozere rykkede ind i flygtningelejren "Junglen" for at begynde delvis rydning
Der udbrød sammenstød mellem franske urobetjente og migranter, da to bulldozere mandag rykkede ind i flygtningelejren kendt som "Junglen" i udkanten af havnebyen Calais.
Politiet brugte tåregas mod migranterne, som protesterede, da bulldozerne kørte ind i lejren, der ifølge lokale myndigheder huser 3700 mennesker.
Mindst én migrant og ét medlem af den britiske aktivistgruppe No Borders blev anholdt.
Torsdag i sidste uge godkendte en dommer den franske regerings beslutning om delvist at rydde migrantlejren.
Nedrivningen vil ifølge flere nødhjælpsorganisationer berøre mellem 800 og 1000 migranter, herunder mange uledsagede flygtningebørn.
Franske myndigheder har sagt, at de vil anvende magt om nødvendigt for at flytte migranterne til andre opholdssteder, herunder til en containerpark og andre modtagecentre.
For nylig er migranter i lejren blevet udsat for brutale overfald af væbnede personer på den yderste højrefløj.
Mange mennesker i den berygtede "jungle" har beskyldt politiet for at forsømme at beskytte dem. Nogle hævder endda, at politiet giver dem bank.
De mennesker, der bor i lejren, håber at komme videre til Storbritannien om bord på lastbiler eller færger over Den Engelske Kanal.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde