Bureau: Det tegner til et skotsk nej til selvstændighed
Ifølge en undersøgelse har 54 procent af skotterne stemt nej til skotsk løsrivelse fra Storbritannien.
En undersøgelse fra analysebureauet Yougov viser, at 54 procent af skotterne har stemt nej til, at Skotland skal være selvstændigt. Det understreges dog samtidig, at undersøgelsen ikke er en valgstedsmåling.
Undersøgelsen er baseret på tidligt afgivne stemmer.
Et officielt resultat ventes først fredag morgen.
Ifølge Sky News vil resultaterne fra de første af de 32 valgkredse være klar klokken tre natten til fredag dansk tid. Det endelige resultat ventes omkring klokken seks fredag morgen dansk tid.
Meningsmålingerne de seneste dage har vist et lille forspring til et nej til at bryde unionen med England, Wales og Nordirland. Men det er ganske tæt på dødt løb.
Valgstederne lukkede klokken 23 dansk tid. Afstemningen er foregået nogenlunde fredeligt, men ifølge nyhedsbureauet dpa er to personer blevet anholdt i forbindelse med valghandlingen.
Over 4,2 millioner skotter har haft mulighed for at stemme ved den skotske uafhængighedsafstemning, og det ventes, at stemmeprocenten bliver meget høj. Således vurderer flere eksperter, at stemmeprocenten bliver over 80 procent.
Meningsmålingerne har forud for afstemningen hele tiden vist et flertal for at holde Skotland i Storbritannien, men i de seneste uger er føringen skrumpet ind.
Skotland og England har været i union i 307 år.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned