Ungarn overvejer "hamburgerskat"
BUDAPEST: For at komme problemet med de mange overvægtige ungarere til livs, overvejer regeringen i landet nu at indføre en såkaldt "hamburgerskat". Den noget utraditionelle skat lægges på fastfood-kædernes saltrige og fede mad - som ifølge regeringen bærer en del af skylden for problemer med madrelaterede sygdomme som blodpropper. Men hvis skatten bliver en realitet, kan regeringen se frem til stor modstand fra fastfood-kæderne. De mener nemlig, at den ekstra skat også bør ramme de traditionelle ungarske restauranter, hvis mad er lige så salt og fed.
To-hovedet skildpadde vækker undren i Slovakiet
BRATISLAVA: En skildpadde kan normalt gemme sit hoved under skjoldet - men hvad gør en skildpadde, hvis den har to hoveder? Det spørgsmål må de stille sig selv i Slovakiet, hvor en tohovedet skildpadde netop er fundet. Skildpadden har oven i købet fem fødder, hvoraf den femte stikker ud mellem de to hoveder. Hovederne kan bevæge sig uafhængigt af hinanden - og ifølge rapporter er der altså ikke plads til, at skildpadden kan gemme begge hoveder i skjoldet.
/ritzau/AFP
Æg kogt i urin - ny trend på vej?
DONGYANG: Æg kogt i urin kan være på vej til at tage verden med storm - i hvert fald hvis det står til kokkene i det østlige Kina. Det skriver Metro. De urinkogte æg har i mange årtusinder været en delikatesse i den del af landet, men nu forsøger landet at eksportere idéen til resten af verden. Kokkene indsamler urin på den lokale skole - og det skulle efter sigende være finest, hvis urinen er fra drenge under 10 år.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker