Et nyt lovforslag i Frankrig lægger op til, at kvinder skal kunne idømmes bøder på 750 euro (omkring 5600 kroner) for at gå med burka.
Jean-François Copé fra det regerende konservative parti, UMP, siger til avisen Le Figaro, at der skal kunne idømmes endnu højere bøder til mænd, som tvinger kvinder til at gå med heldækkende klædedragter som burka og niqab.
- Forslaget indebærer et forbud mod tildækning af ansigtet i offentligheden, men særlige kulturbegivenheder og karneval er undtaget, siger han.
Copé anser på burkaforbuddet som et led i kampen mod kvindeundertrykkelse, mens andre mener, at et sådant forbud er et anslag mod religionsfriheden.
Lovforslaget, der bliver fremlagt i Nationalforsamlingen i januar, debatteres i parlamentet efter det franske regionalvalg i marts.
Kun 1900 kvinder går fuldstændigt tilsløret i Frankrig ifølge tal fra landets indenrigsministerium.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde