Burkina Fasos junta fyrer premierminister og opløser regering

Burkina Fasos juntaleder, hærchefen Ibrahim Traoré, har fredag givet landets premierminister og hans regering sparket med et præsidentielt dekret.

Det skriver det franske nyhedsbureau AFP, som har fået udleveret dekretet.

Premierministeren, som er blevet fyret, Apollinaire Joachim Kyelem de Tambela, har stået i spidsen for tre regeringer i træk.

Det står ikke umiddelbart klart, hvorfor han er blevet fyret. Der er desuden ikke blevet udpeget en efterfølger til at danne en ny regering.

- Premierministerens officielle funktioner er blevet ophævet, lyder det i dekretet.

I dekretet lyder det desuden, at ministrene i den opløste regering skal fortsætte med de opgaver, de har gang i, indtil der dannes en ny regering.

Burkina Faso blev kastet ud i politisk krise og ustabilitet i 2022, da landets siddende regering blev væltet af militærlederen Paul-Henri Sandaogo Damiba, som tog magten.

Damiba nåede kun at være ved magten i otte måneder, inden han selv blev væltet af Ibrahim Traoré, som stadig står i spidsen for juntastyret i dag. Damiba lever i eksil i nabostaten Togo.

Burkina Faso har tidligere arbejdet sammen med Vesten om at bekæmpe islamistiske oprørsstyrker i Sahel-regionen, men har siden statskuppet i 2022 gjort det til en prioritet at blive mere selvstændigt.

Landet har etableret Alliancen af Sahel-stater (AES) med nabolandene Mali og Niger, hvor juntaer også er kommet til magten ved statskup inden for de seneste år.

Landene har i højere grad vendt sig mod Rusland som en potentiel allieret.

Burkina Fasos nyligt afsatte udenrigsminister, Karamoko Jean-Marie Traoré, sagde i november, at et samarbejde med "Rusland" er mere passende for Burkina Faso end et samarbejde med ekskolonialmagten Frankrig.

To millioner mennesker er i Burkina Faso blevet tvunget til at flygte fra deres hjem på grund af sammenstød mellem oprørsgrupper og regeringsstyrker.

Konflikten har kostet flere end 26.000 mennesker livet siden 2015.

Tabene inkluderer både soldater og civile. Tallet stammer fra organisationen Acled, som rapporterer om konflikter verden over.

Ordet junta bruges typisk om personer eller grupper, der står i spidsen for et strengt styre efter at have taget magten gennem et kup.

/ritzau/