Bus styrter ned fra bro i Indien: 32 dræbt
32 personer har mistet livet i en busulykke i det vestlige Indien, efter en bus tirsdag styrtede fra en bro og ned i en udtørret flod. 13 er kvæstet.
Ifølge lokale medier var der udenlandske turister om bord på bussen, men det er ikke umiddelbart blevet bekræftet af politiet.
- Bussen var på vej fra Goa til Mumbai, da chaufføren pludselig mistede herredømmet, lyder det fra en polititalsmand.
Ulykken fandt sted kort før daggry i delstaten Maharashtra, i Khed-distriktet, der ligger 350 kilometer syd for millionbyen Mumbai.
De sårede har primært fået skader på hoved og arme, og de bliver nu behandlet på et lokalt hospital.
I 2011 blev omkring 110.000 personer dræbt i den tætte indiske trafik - det er flere end 300 om dagen. Dårlige veje, høje hastigheder og ringe køreevner er blandt årsagerne til de mange ulykker.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned