Busbrand i myldretiden: 42 mennesker dræbt i Kina
Kina blev fredag ramt af en af de mest dødbringende trafikulykker i de seneste år, da en bus fyldt med passagerer brød i brand og kort tid efter eksploderede.
Hele bussen stod i flammer i løbet af få minutter, og mindst 42 mennesker har mistet livet, rapporterer det statslige nyhedsbureau Xinhua.
Ulykken skete midt i myldretiden fredag eftermiddag 500 meter fra et busstop i storbyen Xiamen. 33 mennesker er blevet kvæstet under branden, som fortærede bussen i omkring 10 minutter, inden køretøjet blev ødelagt af en række eksplosioner.
Ifølge en passager, der var om bord på bussen, lugtede det af benzin, kort tid før flammerne fik fat.
Ulykken bliver nu efterforsket af politiet som en "alvorlig kriminalsag", lyder det.
Kinas vejnet er kendt for at været meget farligt. I august sidste år døde 36 mennesker i den nordlige Shaanxi-provins, da en dobbeltdækkerbus brød i brand, efter den kolliderede med bagenden af en tankvogn fyldt med metanol.
I 2011 blev mere end 62.000 mennesker dræbt i trafikken.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker