Bush bliver væk fra Ground Zero-ceremoni
USA's tidligere præsident George W. Bush har afvist en invitation fra sin efterfølger, Barack Obama, til et fælles besøg på Ground Zero i New York.
Indtil terrorangrebet mod USA 11. september 2001 stod World Trade Centers to markante tårne på grunden.
- Præsident Bush vil ikke være til stede på torsdag, citerer avisen New York Times onsdag Bushs talsmand David Sherzer for at sige.
Fire dage efter amerikanske specialstyrkers drab på al-Qaeda-leder Osama bin Laden i Pakistan vil præsident Obama torsdag mødes med pårørende til ofrene for terrorangrebet. Bin Laden regnes som hovedarkitekt for angrebene, der i New York kostede 2600 livet.
Bush har modtaget indbydelsen positivt, men hen mod slutningen af hans embedsperiode ønskede han at trække sig så meget ud af rampelyset som muligt, meddeler hans talsmand.
Ifølge avisen har Det Hvide Hus ikke kommenteret afvisningen af invitationen.
Bush lykønskede søndag aften Obama med terrorchefens død. Den forhenværende præsident gjorde i sin regeringsperiode jagten på bin Laden til et højprioriteret område.
Efter terrorangrebet ville USA have bin Laden "død eller levende", erklærede Bush den gang og udsatte en dusør på 25 millioner dollar (125 millioner kroner) på terrorchefens hoved.
/ritzau/dpa
Præsident Barack Obamas invitation til sin forgænger til at besøge Ground Zero sammen, afvises af George Bush.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned