Bush deltager i Bidens indsættelsesceremoni
Den tidligere præsident i USA George W. Bush planlægger at deltage, når Joe Biden bliver indsat som præsident den 20. januar. (Arkivfoto) Foto: Monirul Bhuiyan/Ritzau Scanpix
Monirul Bhuiyan/Ritzau Scanpix
Det er stadig uvist, hvorvidt den afgående præsident Trump vil deltage i Joe Bidens indsættelsesceremoni.
Den tidligere amerikanske præsident republikaneren George W. Bush deltager i demokraten Joe Bidens indsættelsesceremoni.
Det oplyser Freddy Ford, der er talsmand for ekspræsidenten, på Twitter.
- Præsident Bush og fru Bush ser frem til at vende tilbage til Washington D.C. for at tage Biden og vicepræsident Harris i ed, skriver talsmanden.
- At være vidne til en fredelig magtoverdragelse er et kendetegn for vores demokrati, lyder det videre.
Det er ottende gang, at Bush deltager i en indsættelsesceremoni af en amerikansk præsident. Senest deltog han, da den nu afgående præsident, Donald Trump, blev indsat.
Bushs deltagelse kan ses som et stik til hans partifælle Donald Trump, der endnu ikke har anerkendt sit nederlag ved valget i november.
Trump har derfor heller ikke bekræftet, om han vil være til stede ved ceremonien eller ej.
Bush ringede til Biden den 8. november og lykønskede ham med sejren.
- Biden er en god mand, der har vundet denne mulighed for at lede og forene vores land, har George W. Bush tidligere udtalt.
- Det amerikanske folk kan være sikker på, at dette valg var grundlæggende retfærdigt, at dets integritet blev opretholdt, og at resultatet var klart, tilføjede Bush.
Det er amerikansk tradition, at den afgående præsident deltager i indsættelsesceremonien. Biden bliver indsat som præsident den 20. januar.
Biden meddelte i sidste måned, at indsættelsesceremonien vil blive neddæmpet på grund af den igangværende coronapandemi.
Biden forventer som sine forgængere at blive taget i ed på en scene foran kongresbygningen, Capitol Hill, i Washington D.C.
Men han vil helst undgå de store menneskemængder, som typisk samler sig på National Mall eller stiller sig op langs Pennsylvania Avenue, hvor Det Hvide Hus har adresse, for at overvære den historiske begivenhed.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde