Busulykke i Tibet koster 44 livet
En voldsom busulykke i Tibet har lørdag kostet 44 mennesker livet.
Den fyldte turistbus ramte to biler, før den styrtede ned i en dal i det kinesisk styrede Tibet.
- Bussen med 55 sæder havde 50 mennesker om bord og faldt ud over en 10 meter høj klippe efter at være stødt ind i en sportsvogn og en lille lastbil, oplyser myndighederne til nyhedsbureauet Xinhua.
Der var fem passagerer i de to andre biler.
Ulykken skete i området Nyemo vest for Tibets hovedstad Lhasa.
De omkomne var overvejende turister fra den østlige del af Kina.
De få overlevende blev kørt til hospitaler i Lhasa og meldes uden for livsfare, skriver Xinhua.
Billeder fra ulykkesstedet viser redningsfolk ved bussen, der ligger med hjulene i vejret.
Trafikulykker sker hyppigt i Kina, og ofte er overfyldte langtursbusser involveret.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker