Busulykke koster over 40 politifolk livet i Argentina
En bus med op mod 60 grænsevagter er kørt ud over en bro i Argentina. De fleste meldes dræbt.
Mindst 41 politifolk er blevet dræbt i Argentina ved en busulykke.
Det siger lokale embedsmænd i den nordlige Salta-provins, hvor ulykken er sket, til det franske nyhedsbureau AFP.
Kort forinden sagde Ernesto Flores, chef for redningstjenesten, til den lokale radiostation La Red, at dødstallet var på omkring 30.
- Mellem 50 og 60 grænsevagter var om bord. Nogle er stadig fanget, sagde han videre.
Det er endnu uvist, hvordan tragedien opstod, men bussen faldt omkring 15 meter ned i et udtørret flodleje.
Det bekræfter Gustavo Solis, som er borgmester i Rosario de la Frontera i den nordlige provins.
Bussen var en del af en karavane på tre, som kørte med politifolk.
Af endnu uvisse årsager mistede chaufføren kontrollen over bussen, da den var ved at krydse en bro, og faldt ned i et flodleje, lyder det i en udtalelse fra politiet.
Ifølge Solis er vejen, hvor ulykken fandt sted, kendt for at være i en ringe tilstand.
- De af os, som kender området, forsøger at undgå at køre der om natten, siger Solis.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker