Palæstinenserne er gået ind i de nye fredsforhandlinger med Israel med stor skepsis. Fortidens fiaskoer og et byggestop i de besatte områder, som udløber den 26. september, truer med at kortslutte fredsprocessen.
- Hvis Netanyahu den 26. annoncerer en genoptagelse af bosættelsesbyggeri, så trækker vi os fra forhandlingerne. Vores position er klar og fast, siger en af de palæstinensiske forhandlere, Nabil Chaath.
Forud for forhandlingerne har palæstinenserne forsøgt at få amerikanerne, der har sat gang i fredsbestræbelserne, til at garantere en forlængelse af israelernes byggestop, men det har de ikke fået.
- Vi har allerede set, at mødet i Washington i retorik og forhandling ikke har ført til noget, siger et unavngivet medlem af de palæstinensiske delegation.
Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, aftalte i Washington, at de fremover skal mødes til fredsforhandlinger hver anden uge med start den 14. og 15. september.
13 væbnede palæstinensiske grupper, herunder Hamas, har oprettet et koordineringscenter, der skal samordne gruppernes væbnede angreb på Israel. Grupperne går målrettet efter at ødelægge Fatah-fløjen og præsident Abbas' mulighed for at forhandle.
Hillary Clinton, USA's udenrigsminister, sagde torsdag, at hun godt forstår, at opløbet til forhandlingerne var præget af "mistænksomhed og skepsis".
- Jeg ved, at beslutningen om at sætte sig ved dette bord ikke var nem, siger Clinton til Netanyahu og Abbas.
- Tak for jeres mod og engagement, siger hun.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde