Byret udskyder igen russisk retssag mod religiøs dansker
Dennis Christensen er anklaget for at missionere i forbindelse med religiøse møder. Retssagen er udsat én uge.
Retssagen mod danske Dennis Christensen, der i Rusland er anklaget for at missionere i forbindelse med religiøse møder, er blevet udskudt i en uge.
Det har byretten i den russiske by Orjol tirsdag besluttet, skriver lokalmediet Orlovskije Novosti ifølge Jyllands-Posten.
Det var ifølge mediets oplysninger Dennis Christensen, der er medlem af Jehovas Vidner, som bad distriktsretten om at udskyde retssagen.
Det skyldes, at han vil have mere tid til at sætte sig ind i sagens meget omfattende akter.
- Jeg har brug for tid til at gennemgå videooptagelserne, lydoptagelserne, fotografierne, bøgerne og pjecerne, sagde han ifølge lokalmediet.
Jehovas Vidner blev sidste år blevet gjort forbudt i Rusland. Den russiske højesteret vurderer, at trosretningen er en ekstremistisk bevægelse.
Organisationen skulle som konsekvens heraf overlevere al ejendom til staten og lade sig opløse.
46-årige Dennis Christensen blev anholdt under en bibellæsning for medlemmer af Jehovas Vidner i Orjol i Rusland 25. maj 2017.
Siden har han siddet fængslet.
Det er ikke første gang, at sagen mod danskeren bliver udskudt.
Ifølge Jehovas Vidners hjemmeside blev det indledende retsmøde 19. februar udskudt efter anmodninger fra begge parter.
26. februar blev sagen endnu engang udskudt.
Cirka 20 personer var i byretten i Orjol mødt op for at støtte Dennis Christensen, beretter lokalmediet ifølge Jyllands-Posten.
Danskeren er den første, der er blevet anholdt for at praktisere en ulovlig religion i Rusland. Mange øjne er derfor rettet mod den dom, som kommer.
Strafferammen for at missionere i forbindelse med religiøse møder er op til 10 års fængsel.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker