Café giver ukrainere et tiltrængt samlingspunkt nær frontlinjen

Anna står roligt og laver en kop cappuccino, mens rummet bliver fyldt med duften af kaffe.

Det er ikke til at mærke, at hendes café ligger i den ukrainske frontlinjeby Pokrovsk.

De russiske styrker er knap ti kilometer væk, men lydene af krig bliver overdøvet af kaffemaskinens brummen.

- Vores forsvarere har brug for os, siger den 35-årige Anna, som hylder de ukrainske soldater, der holder til i byen.

- De vil også gerne have en god kop varm kaffe og en hotdog ved siden af.

Trods mange opfordringer til at evakuere fra byen, som de russiske styrker er kommet nærmere og nærmere på, har tusinder af borgere valgt at blive i Pokrovsk. Særligt ældre borgere, som har boet der hele livet.

Annas café med lyserøde doughnuts i vinduet giver et glimt af normalitet og et afbræk fra krigen for dem, der har valgt at blive.

Folk kan nyde socialt samvær, god kaffe og lunt bagværk, mens de prøver at glemme krigen udenfor.

For to uger siden ville ejeren lukke caféen, fordi de russiske styrker intensiverede bombardementerne af byen, som er et vigtigt ukrainsk logistisk knudepunkt.

Men Anna insisterede på, at caféen skulle forblive åben. Sådan blev det. Til glæde for blandt andre soldaterne.

- De kom forbi og sagde: "Gudskelov for, at I stadig har åbent", fortæller Anna.

Pokrovsk ligger i regionen Donetsk i det østlige Ukraine. I regionen er ukrainske soldater trængte af den russiske offensiv.

Byen var før den russiske invasion i februar 2022 hjem for omkring 60.000 indbyggere.

I dag er der omkring 12.000 tilbage. Resten er flygtet, de fleste af dem siden de russiske angreb på byen begyndte at tage til i sommer.

Jevgen, en kunde, takker Anna og de andre medarbejdere for at holde caféen åben.

- Her kan man i det mindste socialisere og mødes med venner, siger den 52-årige.

- Alle bør have sådan et sted at komme.

Pokrovsk har ikke mange lignende steder tilbage. Når Anna taler om de mange butikker, som er lukket, fyldes hendes øjne med tårer.

- Det var et sted fyldt med liv. Nu er her virkelig uhyggeligt.

Anna har sendt sin familie væk fra Pokrovsk. Også hendes tid i byen er ved at rinde ud. Hun forventer, at caféen højst kan holde åbent to uger endnu, før det bliver for farligt.

Selv om nogle er blevet i Pokrovsk, så minder den mest af alt om en spøgelsesby. Der er ikke nogen offentlig transport. De fleste borgere opholder sig så lidt udenfor som muligt.

Men det lokale pizzeria ikke langt fra Annas café er en af de få restauranter, som stadig holder åbent.

Der er dog ikke pizza på menuen længere. Restauranten kan ikke længere tænde sin pizzaovn.

- Og alle vores pizzakokke er væk, siger 39-årige Svitlana, som nu både styrer køkkenet og tager sig gæsterne.

Med stolthed tilføjer hun, at restauranten bortset fra pizza "har alt".

- Kød, forretter og hovedretter.

Ligesom det meste af Pokrovsk mangler restauranten dog også vand. Den er afhængig af en privat brønd og vand på flasker.

Men Svitlana fortsætter ihærdigt, selv om udfordringerne er mange.

De fleste lokale borgere har ikke elektricitet. Restauranten har en generator, så de her kan få et tiltrængt varmt måltid.

Ved et af bordene sidder 60-årige Igor veltilfreds efter at have spist sin suppe. Trods risiciene kommer han ofte på restauranten. Her føler han sig "som en almindelig person".

71-årige Valery er også stamgæst.

- Vi lader dem ikke gå nogen vegne, siger han og smiler med sine guldtænder til Svitlana.

Han ved dog godt, at tiden i Pokrovsk lakker mod enden.

- Jeg har ikke lyst til at tage afsted og efterlade alting. Men der er ingen anden udvej.

/ritzau/AFP